---
title: "Orienteringsbrev grundejere på Nordre Strandvej"
description: "Renovering Nordre Strandvej"
date: "2026-08-25"
created: "2026-08-25"
---

# Renovering Nordre Strandvej

        }

[Hjem](https://www.gillelejefjernvarme.dk/)

                    [Nyheder](https://www.gillelejefjernvarme.dk/nyheder)

                [Orienteringsbrev grundejere på Nordre Strandvej](https://www.gillelejefjernvarme.dk/nyheder/orienteringsbrev-grundejere-paa-nordre-strandvej)

## Orientering til grundejere på Nordre Strandvej

Kære grundejere

I forbindelse med den igangværende renovering af fjernvarmenettet på Nordre Strandvej vil vi gerne bede jer om aktivt at følge med i projektet via **Gilleleje Fjernvarmes hjemmeside**. Der udsendes et oplysningsbrev via e-Boks fra Gribskov Kommune på vegne af Gilleleje Fjernvarme, som også kan læses længere nede på siden.

På hjemmesiden vil vi løbende informere om de enkelte etaper af arbejdet, herunder **dato og tidspunkt for, hvornår varmeforsyningen forventes lukket** i forbindelse med de enkelte aflukninger.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at vi **ikke kan garantere det præcise tidspunkt for, hvornår varmeforsyningen åbnes igen**. Arbejdet kan undervejs udvikle sig anderledes end forventet, og der kan opstå forhold, som gør, at arbejdet tager længere tid end planlagt. Vi vil naturligvis bestræbe os på, at få genetableret varmeforsyningen så hurtigt som muligt inden for normal arbejdstid.

### **En vigtig hjælp fra jer som grundejere vedrørende aflukninger**

Når der skal foretages aflukninger på vejen, vil vi samtidig bede alle, der har mulighed for det, om at **lukke for deres interne fjernvarmeventiler**, inden arbejdet påbegyndes klokken 08:00 HUSK at åbne langsom igen på begge ventiler, en ad gangen og helst fremløbet først. Der vil være varmeforsyning igen senest ved arbejdstids ophør.

Det vil være en stor hjælp for vores medarbejdere og entreprenører, da det begrænser den mængde fjernvarmevand, der skal aftappes fra de enkelte ejendomme, når en ledningsstrækning skal tømmes for vand.

Fjernvarmeventilerne sidder **som det første på jeres fjernvarmerør, umiddelbart efter hvor fjernvarmerørene kommer ind i bygningen**.

Hvis I er i tvivl om, hvilke ventiler der skal lukkes, eller hvordan de betjenes, vil vi naturligvis hellere have, at I lader dem være og kontakter os, end at der bliver lukket forkerte ventiler.

### **Vi håber på jeres hjælp og forståelse**

Renoveringen er et omfattende arbejde, og vi ved, at det kan give gener og være til besvær for jer, mens arbejdet står på.

Ved at følge informationerne på hjemmesiden og - hvor det er muligt - hjælpe med at lukke de interne fjernvarmeventiler, kan I være med til at gøre arbejdet lettere og begrænse generne for alle på vejen.

 ****

**Hold derfor venligst øje med Gilleleje Fjernvarmes hjemmeside www.gillelejefjernvarme.dk for de seneste oplysninger om renoveringen, herunder datoer og tidspunkter for kommende og fremadrettede aflukninger på etaperne.**

På forhånd mange tak for jeres hjælp, forståelse og samarbejde.

Med venlig hilsen

**Gilleleje Fjernvarme**

## Oplysningsbrev som udsendes i e-Boks:

### Til grundejere på Nordre Strandvej

#### Renovering af fjernvarmeledninger

Af praktiske årsager sendes denne orientering fra Gribskov Kommune, men det er Gilleleje Fjernvarme der er afsenderen. Gribskov Kommune er ikke en del af projektet, andet end som vejmyndighed, **og alle henvendelser skal rettes til Gilleleje Fjernvarme. I øvrigt henviser vi til at I benytter Gilleleje Fjernvarmes hjemmeside. Her vil I kunne se eventuelle datoer for, hvornår vi udfører omlægninger/afbrydelser for forsyningen (omtrent en uge i forvejen).**

Gilleleje Fjernvarme skal gennemføre en nødvendig renovering af fjernvarmeledningerne på Nordre Strandvej. Renoveringen er påkrævet for at opretholde en driftssikker og effektiv varmeforsyning samt for at reducere varmetab og C02-udledning. Projektet har tidligere været varslet, og det berørte område fremgår af tidligere fremsendt materiale (Notat af PlanEnergi). (Tilføjet ændring af planlagt arbejde fremgår ikke på materialet).

#### **Tidsplan og udførelse**

Arbejdet planlægges opstartet:

#### Mandag den IO. august 2026

Den samlede varighed forventes at være ca. 3 måneder.

Arbejdet udføres i etaper:

- Opstart i bunden af Nordre Strandvej fra nr. 53 til og med nr. 5 IA
- Tilføjet ud over planlagt arbejde: Opgravning og udskiftning af eksisterende forsyningsledning ind til nr. 39 som fortsættes frem til nr. 43 (Område er tilføjet grundet ukorrekte data i ledningsregistreringen som først opdages da ledninger graves op).
- Tilføjet ud over planlagt arbejde: Opgravning fortsætter fra nr. 5 IA op til nr. 3 IB (Område er tilføjet grundet ukorrekte data i ledningsregistreringen som først opdages da ledninger graves op). Herefter fra området ved nr. 3 IB og frem mod A.W. Holmsvej

Der arbejdes i strækninger på ca. 30—40 meter ad gangen.

Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at ikke hele vejens strækning bliver afspærret fra start til slut. Arbejdet startes helt nede fra bunden afvejen. Gradvist rykkes afspærringen op mod A.W Holmsvej og hele Nordre Strandvej - vil derfor først i sidste etape, være helt afspærret.

#### Trafikale forhold

I arbejdstiden kl. 06:15 — 16:00 vil de aktive arbejdsområder være fuldt afspærret for almindelig kørsel. Der vil under hele arbejdet være passage for gående. Det vil også være muligt at benytte passagen for gående med kørestol el.lign. hjælpemiddel.

Afspærringen er nødvendig og kan ikke fraviges af hensyn til:

 arbejdssikkerhed risiko for sammenfald i vejarealet gennemførelse af arbejdet inden for rimelig tid

Der vil være adgang for brand- og redningskøretøjer.

Entreprenøren vil sikre adgang for nødvendige funktioner som renovation og hjemmepleje

Uden for arbejdstiden kl. 16:00 — 06:15 etableres midlertidig passage via køreplader. Der må forventes støj i forbindelse med kørsel på disse.

#### Gener for beboere

Arbejdet vil uundgåeligt medføre gener, herunder:

 begrænset fremkommelighed støj ændrede adgangsforhold

Disse forhold er en nødvendigt følge af arbejdets karakter og omfang.

#### Forudsætninger for gennemførelse af renoveringen

Det er en forudsætning for gennemførelse af projektet, at arbejdet kan udføres under de beskrevne forhold, herunder nødvendige afspærringer, selvom dette skaber gener for beboere på vejen.

Såfremt dette ikke er muligt, vil Gilleleje Fjernvarme være nødsaget til at revurdere grundlaget for fortsat fjernvarmeforsyning af området.

Manglende mulighed for gennemførelse af renoveringen kan medføre, at området udgår af forsyningsområdet, og at den eksisterende fjernvarmeforsyning ophører efter gældende regler og med relevant varsel. Et sådant varsel kan udgøre en periode på 3—5 år.

Gilleleje Fjernvarme forventer, at projektet kan gennemføres som planlagt og ser frem til et konstruktivt samarbejde i forbindelse med arbejdets udførelse.

Med venlig hilsen

Driftschef

Simon Jürs

        ![](https://www.gillelejefjernvarme.dk/i/MOLIRIMEDIA/442077a6-baa3-4799-8358-95b80879fcfb?width=800)
